Mærkning af fødevarer - sidste nyt
Kursus i de nyeste regler inden for mærkning af fødevarer til det danske marked
Kategori: Øvrige aktiviteter
Tid | 29. februar 2012 |
Sted | Fredericia |
Arrangør | Teknologisk Institut |
Dette kursus er udviklet specielt til at opdatere den erfarne mærkningsmedarbejder med de nyeste regler på området. Ved at holde sig ajour på mærkningsområdet kan firmaet sikre, at det overholder lovgivningen, og dermed undgå dyre tilbagetrækninger eller bøder som følge af mærkningsfejl.
Deltagerprofil
Erfarne mærkningsansvarlige, der udarbejder mærkning til egne producerede fødevarer, eller som skal sikre, at forhandlede og eventuelt importerede produkter er korrekt mærkede til det danske marked. Der forventes kendskab til de basale mærkningsregler, og deltagelse kræver derfor en god portion erfaring med mærkning - eller tidligere deltagelse på grundkurset "Mærkning af fødevarer".
Underviser
Kurset udbydes i samarbejde med LOLEX ApS, som rådgiver om fødevarelovgivning. Underviserne arbejder som konsulenter for fødevareindustrien i ind- og udland og har tilsammen over 20 års erfaring med dansk mærkning af fødevarer.
Indhold
Kurset berører bl.a.:
- Nye fælles EU-regler for tilsætningsstoffer (Forordninger nr. 1129, 1130 og 1131 fra 2011)
- Den nye mærkningsforordning nr. 1169/2011 om fødevareinformation
- Den opdaterede danske mærkningsvejledning - forventes at udkomme i januar 2012
- Hvor langt er vi med ernærings- og sundhedsanprisninger iht. EU-Forordning nr. 1924/2006?
- De nye aromaregler, EU-Forordninger nr. 1334/2008
- Forbrugerombudsmandens vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande, januar 2011
Udbytte
Effektiv opdatering på de nyeste regler
Et friskere syn på egen mærkning ifølge de nyeste regler
Erfaringsudveksling med andre erfarne mærkningsmedarbejdere
Bemærkninger
Programmet vil indeholde en workshop, hvor "egen mærkning" kan vurderes ifølge de nye regler. Medbring derfor gerne egne produkter og emballager på kursusdagen.
For tilmelding besøg Teknologisk Instituts hjemmeside.






