Workshop: Fødevaremærkning i praksis
Fokus vil være på praktiske eksempler på baggrund af nyeste lovgivning
Kategori: Øvrige aktiviteter
Tid | 25. januar 2012 |
Sted | Fredericia |
Arrangør | Teknologisk Institut |
Som supplement til de traditionelle mærkningskurser på Teknologisk Institut tilbydes nu en workshop, hvor der er fokus på at arbejde med praktiske eksempler på baggrund af nyeste lovgivning. Der arbejdes med dansk mærkning af færdigpakkede fødevarer til detailhandlen. Ved at deltage i workshoppen får du mulighed for at gennemgå egne eksempler samt at se, hvorledes udfordringer med andre typer af produkter kan håndteres.
Fødevaremærkning inkluderer mange aspekter, som konstant kontrolleres af myndighederne, og i forbindelse med særlige kampagner er der ekstra meget fokus på udvalgte emner. Således kontrolleres mærkning og styring af allergener særligt i sommeren 2011, og senere i 2011 gennemføres en kampagne med fokus på ernæringsanprisninger og næringsdeklarationer.
Deltagerprofil
Personer, der ønsker sparring omkring udformning af egne labels. Workshoppen henvender sig yderligere til personer, der tidligere har deltaget i et af mærkningskurserne hos Teknologisk Institut, eller som via sit daglige arbejde har en vis erfaring med mærkning af fødevarer til det danske marked.
Underviser
Workshoppen udbydes i samarbejde med LOLEX ApS, som rådgiver om fødevarelovgivning. Underviserne arbejder som konsulenter for fødevareindustrien i ind- og udland og har tilsammen over 20 års erfaring med dansk mærkning af fødevarer.
Indhold
Praktisk arbejde og sparring omkring egne mærkningseksempler (herunder ernæringsanprisninger, valg af illustrationer, næringsdeklaration, frivillig mærkning, økologi, etc)
Teoretisk gennemgang af 1-2 emner som kursisterne finder særligt vanskelige
Udbytte
Opdatering på udvalgte teoretiske emner
Bearbejdning af egne mærkningseksempler samt gennemgang af andre produkttyper
Bemærkninger
Workshoppen består primært i at arbejde med egne emballager eller med emballager fundet i dansk detailhandel. Det praktiske arbejde med egne eksempler suppleres med udvalgte teoretiske emner.
For yderligere information og tilmelding, se Teknologisk Instituts hjemmeside.






