Tarmbakteriers betydning for livsstilssygdomme >
< Proteiner i blodet sladrer om aftensmaden

Undersøgelser af næringsindhold i kiks & kager samt fastfood

26.01.2012

DTU Fødevareinstituttet har i samabejde med Fødevarestyrelsen og Fødevarestyrelsen, Vest foretaget undersøgelser af næringsindhold i hhv. kiks og kager og fastfood.

Kategori: Øvrige nyheder

Undersøgelsen af kiks og kager er baseret på 211 prøver af produkterne på det danske marked. Alle produkter er blevet undersøgt for energigivende næringsstoffer som sukker og andre kulhydrater, fedtstoffer og protein. Indholdet af vitaminer og mineraler er undersøgt for fem væsentlige produktkategorier af kiks og kager.

Generelt er energiindholdet i kiks og kager højt, og undersøgelsen viser, at de største variationer i næringsstofindholdet ses inden for sukker, fedt, fedtsyrefordeling og salt.

Undersøgelsen af fastfood omfatter 250 prøver, fordelt på 45 forskellige varetyper.  Fastfood er i undersøgelsen ”gademad, der spises uden kniv og gaffel”, og prøverne er udtaget repræsentativt fordelt på varetyper og geografi.

Undersøgelsen viser, at pizza har det højeste energiindhold pr. portion, og at pizza ofte udgør et måltid. Også dürümruller, pølsemix og kebabmix har et højt energiindhold, mens til frokostsandwich, pitasandwich og burger i gennemsnit har et noget lavere energiindhold. Saltindholdet i prøverne er forholdsvis højt.

De fulde rapporter for begge undersøgelser er tilgængelige på dtu's hjemmeside, se mere her.

Sidst opdateret: 22-10-2010