Forskeruddannelsesprogrammet FOOD Denmark er forankret i LMC som det nationale forskeruddannelsesprogram på fødevare- og ernæringsområdet. FOOD sekretariatsbetjenes af LMC’s sekretariat.
FOOD’s faglige leder refererer til LMC’s sekretariatschef vedrørende administrative forhold, mens lederen støttes i det faglige arbejde af FOOD's ledergruppe. FOOD's faglige leder kan betjene sig af administrative medarbejdere fra LMC’s sekretariat i forbindelse med administrative såvel som faglige opgaver.
FOOD’s ledelsesgruppe udarbejder vedtægter for FOOD, der skal vedtages af LMC’s bestyrelse før de træder i kraft.






